Få styr på de svulmende bankgebyrer

Forbrugernes Hus

15/10-2003

Betaler du 150 eller 2000 kroner om året i gebyr for dine almindelige bankforretninger? Det kan du nu regne ud via gebyrberegneren fra Mybanker.dk og Forbrugernes Hus.

Gebyrberegneren skal gøre markedet mere gennemskueligt og øge konkurrencen Nu kan bankkunderne regne ud, om de hører til dem, der betaler enorme gebyrer, eller om de slipper billigere. Internetfirmaet Mybanker.dk, som overvåger priserne på bankmarkedet, har udviklet en gebyrberegner i samarbejde med Forbrugernes Hus, tidligere Forbrugerinformationen.
- Det skal være gennemskueligt for forbrugerne, hvad de rent faktisk betaler. Det er det ikke i dag. Beregneren giver forbrugerne bedre mulighed for at sammenligne bankgebyrer på lønkonti - til fordel for konkurrencen om kunderne, siger it-chef på http://www.fi.dk, Morten Ellegaard.

http://www.mybanker.dk eller på http://www.fi.dk taster bankkunden navnet på sin bank, hvor ofte der går penge ind og ud af lønkontoen, om man bruger check, bankbog, Visa/Dankort, homebanking osv. Hvis ens bank ikke er med i beregneren, skal man også taste det enkelte gebyrs størrelse ind.
- Så regner systemet ud, hvor meget man selv betaler i gebyr på et år - og afslører samtidig de billigste og dyreste gebyrer på markedet. Det kan man enten bruge til at forhandle med sin bank – eller også kan man gå videre ind på hjemmesiden og se, hvilke navngivne banker, der er de billigste og dyreste, siger direktør i Mybanker.dk, Elisabeth Arendt.

Beregneren kan også afsløre, om man bruger sin bank på en dyr måde. Fx koster det ofte dyrt i gebyrer, hvis man altid hæver på sit Visa/Dankort i fremmede bankers pengeautomater efter lukketid. Eller hvis man betaler sine regninger ved kassen.






ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

Google
Web Site