Gå tilbage til forumoversigten

Emne: Arbejdsformidlingens (AF) Jobnet er en succes

Af: Claus Andersen

22/10-2003 19:16

#1

Mens vi venter
Den 15. august lukkede Arbejdsformidlingen (AF) i Århus for uddannelse til de ledige. Det skete fra den ene dag til den næste. Heldigvis fik Arbejdsmarkedsrådet i Århus, efter møde med vores beskæftigelsesminister, åbnet lidt igen og de ledige kan nu få uddannelse igen fra den 1. november. Dette stop skete hurtigt og effektivt og siden har vi intet hørt. Får de ledige muligheden for uddannelse? Laves der i disse dage handlingsplaner, hvor uddannelse indgår? Vi ved det ikke.
Skal der ske opstramninger så ved hele AF det i løbet af få minutter, mens der modsat ikke finder samme effektive kommunikation sted. Heldigvis er de ledige meget aktive og bruger Jobnet effektivt i deres søgning efter ledigt arbejde.

Siden årsskiftet, skal alle ledige senest en måned efter tilmeldingen til Arbejdsformidlingen (AF), have lagt deres dataliste (CV) ind i jobbanken, Jobnet og det har 193.000 gjort. Der ligger 3.300 jobannoncer i jobbanken med i alt 7.500 ledige job På en enkelt dag var der 157.514 søgninger efter job og samme dag foretog arbejdsgiverne og virksomheder 1.125 søgninger (Kilde: Fagbladet SID 22.10.03). Tallene viser at Danmark har aktive ledige, der bruger Jobnet i deres jobsøgning og er klar til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, mens arbejdsgiverne endnu ikke har lært at bruge Jobnet i deres søgen efter arbejdskraft (de bliver jo heller ikke trukket i dagpenge).. Med 50 nye ledige hver dag og med total 170.025 ledige (august 2003), så er arbejdsgivernes behov jo heller ikke stort. Det økonomiske opsving er ikke lige om hjørnet, så det giver arbejdsgiverne mulighed for at lære at bruge Jobnet lige så aktivt, som de ledige og stå godt rusten, når der bliver mangel på arbejdskraft.

Statistikken viser at de ledige bruger Jobnet aktivt, men ikke alle har lige let ved at klare sig i vores digitale samfund med bl.a. mulighederne i Jobnet og eksempelvis digital signatur. En række ældre medborgere har ikke de fornødne IT-kundskaber til at være aktiv deltage i dette digitale samfund. Her vil jeg gerne fortælle en historie fra det virkelige liv omkring problemer med AF og Jobnet. Unge der er nødt til at hjælpe deres forældre med det obligatoriske CV:

”Jeg sidder jævnligt hos mine forældre og hjælper dem med CV-banken. Mine forældre fik først computer for lidt over et halvt år siden og jeg korser mig hver gang jeg skal hjælpe dem med at checke om, der har været henvendelser. Det betyder jeg skal rode med det system igen, som man skal være mere end PC-bruger på almindeligt niveau, for at bruge. Efter ca. 3 uger, hvor systemet har været utilgængeligt, dvs. det har ikke været muligt at logge på CV-banken, fik mine forældre så langt om længe en eller anden småteknisk fejlmeddelelse om at de skulle opgradere deres browser til én med 128bits kryptering (i modsætning til de ældre 40bits) - af hensyn til sikkerheden. Hmmm - sikkerheden? Ok - det er en CV-bank, ikke en alm. bank med penge og konti. Hvad er det lige de frygter? At nogen hacker en CV-bank og misbruger informationerne til, øhh... at.. søge arbejde? Jeg forstår det ikke.
Jeg forstår det heller ikke, fordi en stor del af de, der bruger det, er en noget ældre generation, og ting som bit, byte, browser og båndbredde ikke lige siver ind på samme måde, som hos de unge. Endvidere sidder mange af dem med ældre maskiner, med ældre styresystemer og generelt ældre software. AF burde sætte en ære i at udvikle et system der er let tilgængeligt for så bred en gruppe som muligt.

"Jamen så kan man jo bare komme herned og bruge vores maskiner og få hjælp", siger de så. Ja det er jo også fint - men hvad er pointen så? Hvad skal jeg med Internet CV-bank, hvis jeg alligevel skal mønstre nede på AF for at få det til at virke? Jeg forstår det ikke.

Nå, men jeg endte med at spendere ca. 2 timer af mine forældres telefon/internelregning i dag på at opdatere deres browser, så den står mål med AF´s CV-bank. Gad vide om jeg kan fakturere AF for to timers IT-support.” (Citat Søren, Århus).

Mange kan nikke genkendende til denne historie fra Søren. Vi må ikke svigte de ældre i vores samfund og tro, at IT er løsningen på alle vores problemer. Vi må give dem de fornødne IT-kompetencer, så vi ikke får et digitalt A og B hold.



Af: Michael Bjørnbak Martensen

25/10-2003 05:31

#2

Der har altid været en gruppe mennesker, der har haft det svært med samfundets indretning. Sådan vil det også være i fremtiden omend IT givet vil gøre det lettere at være borger - helt generelt.



Af: helmut rielke

25/02-2004 00:13

#3

Kære Claus Hjort Frederiksen (beskæftigelsesminister):
Jeg vil lige skrive min mening om jeres SÅKALDTE tilbud på internettet til alle jobsøgende og arbejdsgivere i hele landet.
"Tilbud" er den 1.løgn !
Man kan ikke snakke om "tilbud", når det er obligatorisk at være tilmeldt jobnet !
Det er et frivilligt tilbud til arbejdgiverne, som må selv bestemme, om de vil bruge jobnet . For os andre, som er ledige, er det et must, hvis vi altså ikke kan undvære vores dagpenge.
Derfor vil jeg også kalde denne form for kommunikation, en envejskommunikation.
Jeg havde f.eks 0 henvendelser og ingen har læst mit cv siden jeg oprettede mig på jobnet for 15 mnd. siden.
Hvad hulen er egentligt meningen med jobnet, når ingen arbejdsgivere tager sig den ulejlighed at kigge på ens cv.
Jeg vil tro at det kan skyldes det klodsede indlogningssystem, hvor man skal logge sig ud før man overhovedet har logget sig på.
Når man så er heldig (efter flere minutter telefonsupport med flabede AF medarbejdere og nyt password igen,igen)at finde "logind" begravet under flere uoverskuelige sider, istedet for på forsiden, kan vi begynde den lange vej mod målet at finde det job, som der ikke findes alligvel i databasen.
Jeg som 41 årige "far til fire" fand jobtilbud i databasen som avisbud og følte mig helt til grin!
Når man nu er logget ind for første gang, skal man oprette cv. Har man ikke erfaring med edb og computer, er det ikke nemt. Ja, der er jo også et kontaktmøde, hvor man bliver hjulpet hele vejen igennem, skrev arb.formidlingen til mig.
Ved min første kontaktmøde var der ca.100 deltager, som bliver imodetaget af en lille gruppe af ca 5 instruktør.
Efter indledende fordrag om rettigheder og Hvordan man skal udfylde cv-skemaet, blev de ca. 100 deltager fordelt på 3 lokaler udrustet med nogle gamle computer. Her skulle altså oprettes cv! Til denne tidspunkt var der pludslig kun 2 instruktør tilbage, som skulle hjælpe de 100 deltager igennem et klodset uoverskueligt cv-system, som ligner i sin brugervenlighed meget den ikke fungerende "amanda-system".
De heldige, som er vantil at bruge computeren til daglig, mødte i denne skema nogle valgmuligheder, som det fik klar besked på, at man ikke må selv vælge !
1)Lønkrav: Minimum Overenskomst (Skal vælges!! Det kan ikke altid være rimeligt, hvis den ledige person f.eks.har en høj uddannelse)
2)Andre vilkår/betingelser: deltid/afløser (Skal vælges, selv om man har hele sit liv arbejdet fuldtid. Så er man dømt til at bliver udnyttet af en af de mange vikar-kontorer, som udnytter vores uheldige situation)
3)Arbejdsted : Hele fyns amt (i mit tilfælde urimeligt, når man har 4 hjemmeboende børn, som skal hentes fra daginstitutionerne, som der skal laves mad til og som der skal laves lektier med. I pressen bliver der i øjeblikket snakket meget om stressede børn og forældrer.)

Alle de ledige, som jeg har snakket med, havde lignende oplevelser og meninger med og om arb.formidlingens jobnet.

Jeg tviler også på at Arbejdsmarkedsstyrelsens "Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere og virksomheder - måling af brug, tilfredshed og effekt" ( http://www.ams.dk/publikationer/pub0201/ )genspejler realitæten. Det vil være en ide, at kræve en evaluering af hver eneste ledige efter oprettelsen i jobnettet. Sådan gør man f.eks. på AMU centrer efter absolveret kursus.
Jeg vil afslutte her med følgende formulering, som beskriver min følelser efter denne dårlige behandling, samt betjenning:
Jeg er efter mange år beskæftelse på den danske arbejdsmarket blivet ufrivilligt arbejdsløs, jeg føler mig dårligt behandlet, solgt og forrådt !
m.v.h. Helmut Rielke
(Jeg har sendt denne text til Beskæftigelsesministeriets Email-adresse bm@bm.dk d.24.februar 2004 i håb om at
beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen læser texten, da Beskæftigelsesministeriet, med beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen er den øverste politisk ansvarlige myndighed for AF, og dermed også for Jobnet.Beskæftigelsesministeriet har ansvaret for den samlede indsats over for både ledige på kontanthjælp og ledige på dagpenge.)




Visit www.brokkeforum.dk



Af: Michael Bjørnbak Martensen

26/02-2004 22:05

#4

Jeg har ikke læst den undersøgelse du refererer til, men vil blot give et par eksempler på, at jobnet er ganske udmærket.

Jeg talte med en mindre arbejdsgiver mellem Århus og Silkeborg, som har haft svært ved at få ansøgninger overhovedet via de små lokale blade. Et jobopslag på jobnet gav sidste gang omkring 19 ansøgninger, hvoraf 1/4 var meget fine.

Jeg har også talt med en skoleinspektør, som nu sparer stillingsopslag i fagbladet Folkeskolen. De 25.000 kr. kan han nu bruge til undervisningsmidler, stole og borde i stedet for. Så han er altså også ret tilfreds med jobnet.

Men - et system som jobnet giver altså ikke job pr. automatik. Og det er nok en illusion, at alle dele af jobnet fungerer lige godt, f.eks. at arbejdsgivere skulle surfe rundt og se på kvalifikationer. (hvad man hurtigt bliver træt af, for folk præsenterer sig ikke særligt godt helt generelt)

Som sagen står - er der en god beskæftigelse i Danmark stadigvæk. Ledighedsprocenten er ikke alarmerende stor.

Men regeringen er beskyldt for at sidde vel rigeligt uden at komme med konstruktive bud på, hvordan skal målrette en indsats - og det er nok den mange venter på.

De der mener, at socialdemokraterne gjorde det godt, mener jeg er ret naive - for dengang blev vi overdynget med det rene aktiveringscirkus.

Det skal naturligvis ikke ske igen, men noget må der jo gerne ske, snart.





Det er nødvendigt at være oprettet som bruger på DKby.net for at lave indlæg. Såfremt du allerede er oprettet som bruger skal du blot logge på via nedenstående formular ellers kan du gratis oprette en bruger ved at klikke her!


Emailadresse:  
Adgangskode:

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

Google
Web Site