På et år er der kommet 23 % flere fleksjob. Ved udgangen af andet kvartal var der 28.508 i fleksjob. Hu hej, hvor går det godt med det rummelige arbejdsmarked. Ordningen blev skabt med jobgaranti, men garantien er nu ikke meget værd. Der er nemlig stor forskel på, at blive visiteret til et fleksjob og så få et fleksjob. Flere og flere havner på den passive ledighedsydelse, der er vokset eksplosivt. På et år er antallet steget hele 72,3 % og det fortsætter i 2005, hvor der forventes yderligere 2000 ekstra på ledighedsydelse. De mange på kontanthjælp, der venter på fleksjob, er endda ikke med i statistikken.
Århus har ikke råd
De vigtigste årsager til et fleksjob er nedslidning eller arbejdsskader og der er flest fleksjobbere fra gruppen af kortuddannede og ufaglærte. 31 procent har alene en grundskole- eller gymnasial uddannelse og jo længere uddannelse en person har, jo lettere er det at finde et fleksjob. Der er derimod dystre udsigter for fleksjob til ufaglærte og kortuddannede. Eksplosionen i ledighedsydelse ender som en økonomisk katastrofe for kommunerne. Fleksjob vil næste år koste Århus Kommune 30 millioner kroner i merudgifter. Pengene skal findes et andet sted og Århus forventer nye sparerunder og nedskæringer på skole- og børneområdet. ”Århus Kommune bliver snart nødt til at overveje, om vi har råd til at satse på fleksjob”, siger Louise Gade (JP Århus 19.6) og bilder samtidig borgerne ind, der er ”plads til alle”.
Modsigelse i fleksjob
”Der er trøst at hente”, siger beskæftigelsesministeren. ”Uddannelsesinitiativer skal ikke sande til på grund af pengemangel”. Får de ledige fleksjobber så glæde af disse påstået initiativer? Ledige fleksjobbere har nemlig ikke de samme rettigheder til aktiveringstilbud og de fastlåses derved i ledigheden. Desuden er mange i fleksjob ældre og da denne gruppe har tre gange større risiko for at ende i langtidsledighed ender de som tal i en statistik. En statistik om en langtidsledighed, der er steget med næsten 51 % på bare 3 år. De ”kloge” må så diskutere procentsatsens korrekthed. Men korrekt er det, at de langtidsledige fleksjobbere sættes ”på affyringsrampen” og skydes ud over kanten og helt ud af arbejdsmarkedet. De er nu kategoriseret som uanbringelige og parkeret i social- og økonomisk fattigdom, men alligevel ikke ”syge nok” til en førtidspension. Førtidspensionsreformen medfører flere visiteret til fleksjob. Også personer med stærkt begrænset arbejdsevne. Der er en indbygget modsigelse i fleksjob. Det er både et lønarbejde og en social ydelse og det splitter fleksjobberen i to: "syg" nok til at legitimere løntilskud og tilstrækkelig "rask" til at kunne bidrage med en reel arbejdsindsats og det kan få den fleksansatte til at arbejde ekstra og dobbeltrollen ender så i stress og fysisk eller psykisk sygdom.
Støvet sænker sig
”Jobbet skal tilpasses mennesket – ikke omvendt”, siger Flex-Gruppen i Helsingør. Målet for det rummelige arbejdsmarked må ikke være regeringens teatertorden og gummistempel om ”ingen må opgives – heller ikke mennesker på kanten af arbejdsmarkedet” eller beskæftigelsesministerens enkle løsning om: ”at betyde noget for andre er præcis det, der skal til for at narkomanen eller den hjemløse tager skeen i den anden hånd og begynder at gøre noget ved sit liv”. Uden reelle initiativer for de svageste på arbejdsmarkedet suges de sidste ressourcer ud af mennesker og støvet sænker sig over deres liv. Det er viljen, der gør en forskel og hindrer de svageste i at ende, som bundfald i deres eget liv. Der er ”plads til alle” og ”i fremtidens velfærdsstat er solidaritet at tænke på de svageste - ikke nødvendigvis på de fleste” siger vores borgmester (JP Århus 8.9), men mener ”regnedrengene” i Finansministeriet og 1. magistrat også, at med et skattestop er der råd til alle?
|
