DR 1, d. 20. juli 2008

07.00  Elmers verden.
Badetime. Hvorfor dit og hvorfor dat? I Elmers verden må man gerne spørge, og det er altid sjovt at finde ud af svaret!

07.00  Morgenhår
07.15  Boblins16:9
07.25  Palle Gris på eventyr16:9
Mælkekampagnen.

07.50  Tagkammerater 16:9
Stærk

08.02  Søndagsfandango
Lego

08.31  Minisekterne
08.38  Lucky Luke
Den mægtige Daltoni. Tegnefilm.

09.05  SommerSummarum Super
I sommerferien kan du hver lørdag og søndag kl. 09.00 se en halv times super sommerferie-fjernsyn, med det bedste fra ugen der gik i SommerSummarum. Se de sjoveste klip fra Tangkrogen i Århus, hvor værterne Sine og Tim byder på masser af sommerferiestemning, kendte gæster, skattejagt og masser af spændende konkurrencer. www.dr.dk/sommer

09.38  Yu-Gi-Oh!
Den legendariske fisker, 2:2 Tegnefilm.

09.59  Naruto
10.22  That's so Raven
10.45  Min nye ven16:9
Der bliver flere og flere familier med kun en forældre. Derfor er der er blevet dannet en forening med voksenvenner. Michelles far døde, da hun var lille. Og med en lillebror, der er autist, har hendes mor meget at gøre. Derfor kunne Michelle godt tænke sig en voksenven. Vil hun prøve at finde en, og hvordan vil det gå for hende?

11.00  Kender du typen (1:8)16:9
Jens Blauenfeldt sætter de to livsstil-eksperter, Christine Feldthaus og Niels Erik Folmann på en hård opgave. I dag skal de nemlig på besøg i et sommerhus i Nordsjælland. Aftenens hovedperson slukker aldrig sin mobiltelefon, heller ikke når han er på ferie - til gengæld er han rigtig glad for mad, og så samler han på overtøj!! Se med når Niels og Christine forsøger at sætte navn på typen, der holder seks forskellige aviser og samtidig har Gitte Hænning i cd-afspilleren. Vært: Jens Blauenfeldt Sendt første gang 30.8.07 Sendes også 22.7.

11.30  Søren Ryge - Mads og Tove i Tim16:9
Mads er 90 og Tove 82. De har en af de største og smukkeste haver i Vestjylland, og selv om Mads næsten ikke kan gå mere, så kan han køre rundt på sin elektriske cykel og vise herlighederne frem. Det er jysk, når det er bedst. Tilrettelæggelse: Søren Ryge www.dr.dk/ryge Sendt første gang 25.04.07. Sendes også 21.7.

12.00  Historier fra Danmark - Anders Knokkelmand.
Om manden der elskede at knokle. Tilrettelæggelse: Søren Ryge Petersen. Sendt første gang 13.10.02.

12.10  Boxen
Vind masser af kontanter i ugens Boxen-trækning. Spil med hvis du har sikret dig en Boxen spilleplade hos din Tips- og Lottoforhandler eller på danskespil.dk. Måske er du en af de heldige som får Fuldt Centrum, Fuld Ramme eller Fuld Plade og dermed vinder store pengepræmier. En heldig spiller, får desuden mulighed for en ekstra chance, når værten inviterer til "Ekstra spillet" hvor der er flere kontanter på spil.

12.25  Speedway: Hold VM finale
Danmarks speedwaymekka, Vojens Speedwaycenter, danner i år rammen om årets hold VM finale. Med opbakning fra et talstærkt publikum er det danske landshold favoritter til at hjemføre VM titlen, men det kræver en fejlfri indsats af Nicki Pedersen, Hans Andersen og de øvrige på det danske landshold, hvis gulddrømmen skal opfyldes. Det er 17 år siden, i 1991, at Danmark sidst vandt hold VM på hjemmebane. Kommentator: Ib Søby. Sendt første gang 19.7.

14.00  Det lille hus på prærien (84)
Amerikansk familieserie. (Little House on the Prairie) Klassisk serie om familien Ingalls sorger og glæder i den lille by Walnut Grove. Serien bygger på Laura Ingalls Wilders romaner om sin barndom i nybyggertidens Amerika. Charles Ingalls: Michael Landon.. Caroline Ingalls: Karen Grassle. Mary: Melissa Sue Anderson. Laura: Melissa Gilbert. Carrie: Lindsey og Sidney Greenbush. Instruktion: Michael Landon/William Claxton.

15.10  Napoleon og Josephine: En kærlighedshistorie
:3) Amerikansk romantisk drama-miniserie fra 1987. (Napoleon and Josephine: A Love Story) Napoleon har erobret sin Josephine, men ved ikke, at hun har været ham utro. Den unge general har også erobret Italien, og hjemme i Paris får han en heltemodtagelse. Men udenrigsministeren Talleyrand føler sig truet af Napoleons popularitet. Så da Napoleon beder om lov til at lede et felttog mod Mellemøsten, får han ministerens tilladelse. Talleyrand føler sig nemlig sikker på, at Napoleon vil knække nakken på så farefuldt et krigstogt... Napoleon: Armand Assante. Josephine: Jacqueline Bisset. Talleyrand: Anthony Perkins. Manuskript: James Lee. Instruktion: Richard T. Heffron.

16.40  Landsbyhospitalet (51)16:9
Engelsk dramaserie fra 2006. (The Royal) Det er Jeff Goodwins sidste arbejdsdag på hospitalet, inden han rejser til Biafra, og han får rigeligt at se til. Der er bryllupsfest på byens gamle træmole, da molen torpederes af en fiskekutter. Den gamle mole bliver alvorligt beskadiget, og Jeff og hans kolleger må gennemføre en risikabel redningsaktion, inden hele molen styrter i havet.

17.30  Postmand Per kører bussen
Postmand Per kører bussen

17.54  Home things
Dansende bord og stole

18.00  Et dejligt hundeliv (7:8)16:9
Der er mange ting på programmet i denne serie om hunde og deres mennesker. I dag skal den otte uger gamle Cavalier-hvalp Laban flytte fra sin mor for fremover at bo sammen med den 2-årige hund Ludde, som den nye familie allerede har. I agility skal Emelie til at afslutte nybegynderkurset, og forhåbentlig holder nerverne til det! Også Sandee skal til eksamen, men den foregår ude på vandet en stormfuld og rå vinterdag. Nordvision fra Sverige.

18.30  TV AVISEN med Sport og Vejret
19.00  Kløvedal i Kina (6:7)
Som det første udenlandske sejlskib nogensinde er Nord- kaperen på vej op ad Yangtze - med kurs mod det centrale Kina. To kinesiske lodser er ombord for at bistå skipperen Troels Kløvedal med navigationen på den strømfyldte flod, der besejles af tusindvis af pramme og fragtskibe. I Nanjing lægger det danske fartøj til kaj - og besætningen møder en overlevede fra den massakre, som kostede 300.000 Nanjing- borgere livet under Anden Verdenskrig. Sendt første gang 18.4.04

20.00  Rejseholdet (20:32)16:9
Dansk dramaserie fra 2002. Da et yngre par kommer tilbage fra et restaurationsbesøg i en fremmed by, er det hotel, hvor deres 8-årige søn ligger alene og sover, omspændt af flammer. Det ser ud til, at branden er påsat - men af hvem? Er det en lokal, allerede kendt pyroman, et barn, som har leget med tændstikker eller en helt tredje? Boysen kommer på hårdt arbejde - mens IP og Fischer må gennem nærmest ubærlige samtaler med pårørende, sideløbende med opklaringsarbejdet. Medvirkende: Ingrid Dahl: Charlotte Fich. IP: Waage Sandø. La Cour: Lars Brygmann. Fischer: Mads Mikkelsen. Gaby: Trine Pallesen. Ulf Thomsen: Erik Wedersøe. Johnny Olsen: Lars Bom. Endvidere: Nicolas Bro, Steen Stig Lommer, Stig Rossen, Michael Falch, Puk Scharbau, Lars Simonsen, Lene Tiemroth, Jørn Gottlieb, Lykke Sand Michelsen m.fl. Manuskript: Mai Brostrøm og Peter Thorsboe. Instruktion: Jørn Faurschou. Foto: Björn Blixt, dff. Scenografi: Kirsten Koch. Musik: Jacob Groth. "Uegnet for børn." Sendt første gang 20.1.02

21.00  TV AVISEN
21.15  Aftentour 2008 med SAS liga
21.40  Hævn for dollars16:9
Italiensk western fra 1965. (Per qualche dollari in più) To dusørjægere slår sig sammen for at fange Indio, der med sin bande gør klar til at røve banken i El Paso. De to dusørjægere har forskellige grunde til at være efter Indio, men kan de overhovedet stole på hinanden? Den fremmede: Clint Eastwood. Mortimer: Lee Van Cleef. Indio: Gian Maria Volonté. Den pukkelryggede: Klaus Kinski. Manuskript: Sergio Leone, Fulvio Morzella og Luciano Vincenzoni. Instruktion: Sergio Leone.

23.45  Jagten på en morder (3:3)
Svensk krimi fra 1998. "Veronika". Da en gammel dame bliver brutalt myrdet på et plejehjem, mangler politiet både motiv og gerningsmand. Det eneste spor er navnet "Veronika", der er malet på væggen. Navnet dukker op igen, da yderligere mord bliver begået. Efterforskningen fører politiet langt tilbage i tiden - til to familiers uhyggelige fortid, til en frygtelig forbrydelse og til en pige ved navn "Veronika". Max Falck: Niels Dybeck. Vincent Tobiasson: Olle Jansson. Sanna Nyberg: Ann-Sofie Rase. Sten Olson: Thomas Roos. Harry Berggren: Eddie Axberg. Endvidere: Calle Carlswärd, Tomas Tivemark, Jan Mybrand, Tord Peterson, Margreth Weivers, Max Lundqvist, Anna Eklund, m. fl. Manuskript: Tomas Tivemark og Michael Hjorth. Instruktion: Michael Hjorth. Foto: Rolf Lindström. Scenografi: Peter Beckman. Musik: Ulf Janson og Henrik Janson. Produktion: SVT Drama i co-produktion med bl.a. DR TV. "Uegnet for børn." Sendt første gang 2.10.99

01.10  Mørkets gerninger (3)16:9
Engelsk krimiserie fra 2000. (Second Sight) Ross Tanner er blevet håndplukket til at lede et team, der skal efterforske særligt vanskelige sager. Holdets første opgave bliver at opklare det to år gamle drab på en berømt kvindelig violinist. Mens Tanner forsøger at løse mordgåden, bliver det mere og mere svært for ham at holde sine egne hemmeligheder skjult. Han lider af alvorlige synsforstyrrelser, og hans kolleger er begyndt at undre sig over hans opførsel. Ross Tanner: Clive Owen. Catherine Tully: Claire Skinner. Faiz Ahmed: Art Malik. Manuskript: Antonia Hallem. Instruktion: Edward Bennett.

02.50  Godnat

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

Google
Web Site